Psykolog Else Holck

Else

Om Else Holck

 

Det vigtigste i livet er vores relationer til vore venner, familie men især til vores børn. Børn og unge oplever mange udfordringer i løbet af deres udvikling af både følelsesmæssig, social og intellektuel karakter. I løbet af deres opvækst kan vi til tider opleve, at vi som forældre ikke slår til i forhold til at være det for vores børn, som vi ønsker. Det kan være livsomstændigheder, der gør at vi oplever at miste grebet og bliver usikre på, hvad vi skal stille op. Er du i en situation, hvor du oplever at dit barn mistrives eller har du udfordringer i dine nære relationer, som du har svært ved at finde en løsning på, kan du have brug for hjælp fra en psykolog.

 

Jeg hedder Else Holck. Jeg er autoriseret psykolog og har mange års erfaring med at hjælpe børn og unge samt deres forældre med udfordringer, der kan være svære at håndtere.

At søge hjælp hos en psykolog kan være det der betyder, at du bliver i stand til at forstå og hjælpe dit barn på en mere kvalificeret måde. Sammen afdækker vi mulige årsager til mistrivsel og finder løsninger, så du som forælder kan hjælpe dit barn og dermed lette dine bekymringer. Måske kan dit barn have brug for samtaler med mig. Jeg arbejder ud fra en anerkendende tilgang med fokus på den enkeltes ressourcer og udviklingsniveau.

Du kan læse mere om mig her: www.elseholck.dk

Dét kendetegner mig

Som menneske er jeg optaget af at hjælpe mennesker med udfordringer i livet. I dette arbejde sætter jeg en ære i at fremstå med autenticitet. Mit udgangspunkt er respekt for, at vi som mennesker altid gør vores bedste ud fra vores aktuelle situation.

Jeg bestræber mig på at have en positiv og ikke dømmende tilgang og arbejder med at skabe et rum, hvor humor og kreativitet tjener som redskaber til en del af løsningen

Erfaring

Mine teoretiske og praktiske erfaringer gør mig kvalificeret til at hjælpe mennesker med de udfordringer de møder i livet. Jeg har en stor del af mit arbejdsliv arbejdet med børn og unge og deres netværk. Disse erfaringer har givet mig en stor indsigt og viden i de udfordringer, man kan møde som barn og ung men også som forældre. Desuden har jeg arbejdet med mennesker som ikke har haft de optimale betingelser i livet, hvilket har givet mig en ydmyg tilgang til mit arbejde.


I arbejdet med at hjælpe mennesker er min erfaring at tillid er vigtig. Det gælder din tillid til mig som menneske og psykolog, men også tillid til, at du selv kan lære at håndtere de udfordringer, livet bringer. Jeg ved også, at ønsker du at forandre noget i dit liv, kan du vælge at tage en beslutning, der betyder, at du med min hjælp kan ændre din situation.

Else